Bestil en batteripakke

Få skræddersyet din batteripakke målrettet til dine behov.

Her hos Batteri-Energi, udarbejder vi batteripakker til alle formål, såsom batterier til båd, børne biler, skateboard/longboard, hus, båd, cykler og meget mere. Har du et projekt, der kræver en batteripakke, kan vi hjælpe med at producere batteriet til lige netop dit formål.

Vi tilbyder også reparation af batteripakker.

Her kan du fortælle os hvilken batteripakke du har brug for, så kontakter vi dig inden for 3 hverdage (typisk 1 dag) om en pris og leveringstid.

 

Spænding (V)

For at lave din batteripakke skal vi vide, hvor mange volt batteriet skal have. Hvis du er igang med at lave et projekt har du nok en god ide om, hvor mange volt du har brug for. Hvis du er ved at bestille et nyt batteri til en cykel eller lignende, skal du enten søge på cykel modellen online eller spørge stedet, du har købt den.

 

Antal volt skal gå op i 3,6/3,7, da det er nominal spændingen på et normalt litium batteri. Et typisk 36V cykel batteri har 10 18650 batterier i serie, som skaber de 36V, og dette kaldes også typisk 10S.

 
Serieforbinding
Figur 1: Serieforbindelser 4S

PAS PÅ! Jo flere volt du har med at gøre desto farligere er batteriet. Kortslutter du batteriet kan du forvente eksplosioner.

 

 

 

Ampere timer (AH)

4S1P batteri
Figur 2: 4 batterier der i alt skaber et 4S-1P (4 i batterier i serie og et i paralellt)

Vi skal også vide, hvor stor kapacitet batteriet skal have. Jo flere ampere timer et batteri har, desto længere holder det også i brug. Det vil sige, hvis du gerne vil køre meget langt på f.eks en el-cykel, skal du have flere ampere timer.

Antal ampere timer afhænger af hvor mange batterier, der er parallelt med hver serie. På figur 2 ses 4 batterier, hvor hvert batteri har 2Ah ved 3,7V, de skaber tilsammen et 14,8V batteri med 2Ah (ampere timer. 2Ah = 2000mAh).

På figur 3 ses 8 batterier, der tilsammen skaber et 4S2P (4 i serie og 2 i parallelt) batteri. Forskellen imellem figur 2 og figur 3 billeder er, at kapaciteten af

Parallelt forbinding
Figur 3: 8 Batterier der skaber et 4S2P batteri (4 i serie og 2 i parallelt)

batteriet er dobbelt, da mængden af parallelt siddende batterier også er dobbelt (fra 1 til 2).

Jo flere ampere timer jo bedre, dog skal du overveje mængden af plads du har til rådighed, samt hvor mange penge du vil bruge.

 

Batteri udformning

Til sidst skal du bestemme dig om, hvordan din batteripakke skal se ud, dvs. hvordan skal alle disse batterier opstilles. Du har 2 muligheder, enten side om side, ligesom i billede A eller i stavform som i billede B. Batteripakkerne kan også formes på andre måder, dog er disse to de billigste metoder. 

A) Batterierne sættes side om side
B) Batterierne sættes ende på ende

 

Batteri indpakning

Der kan vælges imellem krympeflex eller batterikasse.

Vi tilbyder mange størrelser af batteri kasser i mange farver. Lige fra store batteripakker til små. Hvis batteripakken skal indbygges, er nogle gange bedre at vælge krympeflex.